• Nyheder
  • Yanmar kompakttraktor med fast lav cruisekontrol

Yanmar kompakttraktor med fast lav cruisekontrol

Vemas har leveret en specialdesignet Yanmar YT 359 4WD kompakttraktor til Juelsminde Golfklub

En højtydende og miljøvenlig stage 5 dieselmotor er i kombination med en løftekapacitet på imponerende 1.680 kilo, en støjsvag kabine og cruisekontrol med en fast lav hastighed på helt ned til 0,8 kilometer i timen de væsentligste årsager til, at chefgreenkeeper Mads Høgh har investeret i en specialdesignet Yanmar YT 359 4WD kompakttraktor til Juelsminde Golfklub.

MI Yanmar traktor 0040

Juelsminde Golfklub ligger naturskønt nær strand og skov i et bakket terræn med flotte udsigter over det sydlige Kattegat, Fyn, Æbelø og Endelave. Den kuperede bane med de lange og brede fairways og de tætklippede og hurtige greens stiller høje til de maskiner, golfklubben anvender til vedligeholdelse.

- Vores nye Yanmar kompakttraktor er gearet til vores forhold. Traktoren er udstyret med en ny type i-HMT transmission, der har et effekttab på maksimalt 12 procent i trækkraft fra motor til hjul. Det betyder, at den kan trække tungt grej og maskiner på selv de mest kuperede dele af golfbanen, ligesom løftekapaciteten i liften på 1.680 kilo matcher vores tunge redskaber, forklarer Mads Høgh.

MI Yanmar traktor 0011

Cruisekontrol giver bedre arbejdsforhold

Chefgreenkeeperen på den 50 hektar store golfbane undersøgte markedet for kompakttraktorer grundigt, inden han efter en testkørsel kastede sin kærlighed på Yanmar YT 359 4WD.

- Yanmars kompakttraktor var den bedste. Det skyldes ikke mindst cruisekontrollen, hvor vi kan låse hastigheden fast på blot 0,8 kilometer i timen. Tidligere skulle vi styre hastigheden med gaspedalen. Det slipper vi for med cruisekontrollen, der gør det langt lettere og mere komfortabelt at lave en dybdeluftning af fairways med verti-drain-prikkeren, forklarer Mads Høgh, der dagligt glæder sig over kompakttraktorens alsidighed.

- Vores nye kompakttraktor kan både køre med tipvogn, brakpudser, eftersåningsmaskiner, græsopsamler, sprøjte og wirespil. Det betyder, at vi fremadrettet kan nøjes med at leje en maskine. Det er smart og en attraktiv økonomisk driftsløsning, understreger chefgreenkeeperen, der må kæmpe om førersædet i traktoren med sine to greenkeeperkolleger.

- Vi er stolte af og glade for, at vi har fået en miljøvenlig kompakttraktor med en stage 5 dieselmotor, der lever op til de strengeste miljøkrav. Kabinen er ekstrem rummelig, komfortabel og støjsvag. Der er panoramaudsigt, store døre, bredt trinbræt og aircondition. Kompakttraktoren er nem at manøvrere og som en drøm at køre i, mener Mads Høgh.

MI Yanmar traktor 0053

Vemas skabte tryghed om handlen

Juelsminde Golfklub har købt deres nye specialdesignede Yanmar YT 359 4WD kompakttraktor med Galaxy golfdæk hos MI-forhandleren Vemas, hvor salgschef David Jepsen glæder sig over, at kompakttraktoren allerede gør en stor forskel i greenkeepernes arbejde på banen i Juelsminde.

- Yanmars kompakttraktor har en alsidighed, der gør den til en attraktiv investering for såvel golfklubber som andre, der har brug for en kompromisløs arbejdshest med en højtydende og miljøvenlig stage 5 dieselmotor. Med en løftekapacitet på 1.680 kilo, cruisekontrollen, et lavt effekttab og en komfortabel, støjsvag kabine har investeringen i kompakttraktoren allerede efter kort tid på banen vist sig at være en sikker gevinst, forklarer David Jepsen, der møder stor ros hos chefgreenkeeper Mads Høgh.

- Vemas har i hele vores beslutningsproces været dygtige til at rådgive os. Det er tydeligt for mig, at de ikke blot ønsker at sælge maskiner. De har sat sig ind i og forstået vores behov. Inden vi købte kompakttraktoren, fik vi lov til at prøvekøre den, og da Vemas leverede den til os, fik vi en grundig gennemgang og instruktion. Alt i alt har det skabt en enorm tryghed og respekt omkring vores samarbejde, understreger Mads Høgh, inden han kaster sig ind i kampen om at tilbageerobre førersædet i kompakttraktoren.

Fakta Yanmar YT 359 4WD kompakttraktor

  • Miljøvenlig stage 5 dieselmotor
  • 4-cylindret dieselmotor med 59 hestekræfter
  • i-HMT transmission med effekttab på maksimalt 12 %
  • Trinløs mekanisk/hydrostatisk transmission
  • Cruisekontrol med fast hastighed på ned til 0,8 km/t
  • 4WD og differentialespærr
  • 3-punktslift med en løftekapacitet på 1.680 kg
  • Transporthastighed på 30 km/t
  • Ekstrem rummelig kabine med panoramaudsigt
  • Støjsvag kabine med store døre, bredt trinbræt og A/C

MI Yanmar traktor 0025

Vil du vide mere om Yanmar YT 359 4WD kompakttraktor

Kontakt Vemas på 75 82 46 11.

Salgschef Have/park & vejmaskiner
David Lilholm Jepsen
20 25 77 82
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sælger Have/park & vejmaskiner
Laurits Johansen
21 77 82 88
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontakt os

Vemas A/S    
Islandsvej 9   Telefon: 75 82 46 11
DK-7100 Vejle   info@vemas.dk

Åbningstider

  Lager / Salg Værkstedet
Mandag - Torsdag 7.30 - 16.00 7.30 - 15.45
Fredag 7.30 - 16.00 7.30 - 15.15
Lørdag  Lukket Lukket