Fjernstyret bjergged

Dennis Jensen og Jakob Skov Jensen

McConnel RoboCut er kraftfuld og gearet til at klippe græs og rydde buske i for eksempel regnvandsbassiner. Det har fået Your Garden til at købe den hårdføre maskine hos Vemas i Vejle.

- McConnel RoboCut er designet og bygget til krævende arbejdsopgaver i de hårdeste og mest ufremkommelige terræner. Den kompromisløse rabatklipper arbejder op til 25 gange hurtigere end med håndkraft, og den altædende bjergged kan uden besvær klippe skråninger på op til 55 grader og andre svært tilgængelige og sumpede arealer, forklarer salgschef i Vemas A/S David Jepsen.

Your Garden i Sunds ved Herning er en af de virksomheder, der har investeret i McConnel RoboCut, og direktør Jakob Skov Jensen har store forventninger til den kraftfulde rabatklipper.

- McConnel RoboCut er en effektiv og specialiseret maskine, som vi bruger til at klippe græs, rydde buske og andet beplantning i svært fremkommelige terræner. Maskinen gør arbejdet hurtigere, smartere og mere effektivt end almindelige buskryddere, og den er en gevinst for både for både os og vores kunder, forklarer Jakob Skov Jensen om investeringen.

McConnel RoboCut arbejder hurtigt og effektivt

I Vemas A/S oplever David Jepsen stor interesse for den robuste McConnel RoboCut , og det har ifølge salgschefen flere årsager.

- Med investeringen i McConnel RoboCut kan du rydde buske og klippe græs på skråninger, i sumpede områder og andre besværlige områder hurtigere, bedre og billigere end med almindelige buskryddere. Det skyldes blandt andet, at maskinen er effektiv med sine larvefødder, kraftfulde 40 hk Isuzu dieselmotor, og at den kan styres af blot en enkelt mand med en brugervenlig fjernbetjening, forklarer David Jepsen.

McConnel RoboCut giver sikre arbejdsforhold

McConnel RoboCut løser ikke alene opgaverne i de svært fremkommelige terræner hurtigt og effektivt. Den gør det også med større sikkerhed for medarbejderne.

Fjernstyret bjergged 2

- McConnel RoboCut er udstyret med antiskridnings¬teknologi, gummibælter, pigge med lavt tyngdepunkt og indbygget negativ bremsesystem. Det gør det teknologiske vidunder til en sikker vinder, når det grove arbejde skal udføres sikkert og pålideligt, og netop gode arbejdsforhold for medarbejderne har høj prioritet i Your Garden, forklarer Jakob Skov Jensen, mens han følger rabatklipperens arbejde i regnvandsbassinet.

  • Driftsikker bjergged leverer høj kvalitet.
  • 1,3 m slagleklipperhoved er standard.
  • Kraftfuld og driftsikker 40 hk Isuzu dieselmotor.
  • Bælter for optimal greb og terrænfølgning.
  • Brugervenlig fjernbetjening med rækkevidde på 150 m.
  • Enestående stabilitet giver et sikkert arbejdsmiljø.
  • Der fås et stort og helårs tilbehørsprogram. F.eks. pigbælte, sneslynge, dozerblad og stubfræser.

Vil du vide mere om McConnel RoboCut?

Kontakt salgschef i Vemas A/S David Jepsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller +45 20 25 77 82.

Tryghed og kvalitet er altafgørende for Your Garden

Your Garden er etableret i 2009 i Sunds ved Herning af Jakob Skov Jensen. Virksomheden har i dag 10 ansatte og løser især opgaver for kunder i lokalområdet og i Herning, Vejle, Silkeborg, Holstebro og Aarhus. Den midtjyske virksomhed arbejder inden for entreprenørfaget, kloakering, anlægsarbejde, træfældning, havetegninger og snerydning.

- Kundernes tryghed og kvaliteten i det udførte arbejde er altafgørende for Your Garden. Kunderne skal mærke, at vi lytter og forstår deres behov. Vi tager dem med på råd, kommer med idéer og løsningsforslag, afstemmer forventninger og holder aftaler. Det værdsætter vores kunderne, og det er blandt de vigtigste årsager til Your Gardens succes, forklarer Jakob Skov Jensen.

Fakta om Vemas A/S

Vemas A/S har siden starten i 1956 solgt og serviceret maskiner inden for have, park og vej. Indsigtsfuld rådgivning, et højt serviceniveau, dygtige, veluddannede montører og egne servicevogne i kombination med forhandlingen af de bedste mærker og maskiner er fundamentet for gode kunderelationer.

- Vores kunder er især kommuner, boligselskaber, anlægsgartnere, kirker og institutioner, der har brug for rådgivning og et bredt produktsortiment. Vi forhandler alle de kendte mærker. Alt sammen båret af høje krav til kvalitet og funktionalitet, forklarer David Jepsen.

 

Foto:
Direktør og ejer Jakob Skov Jensen er flankeret af Dennis Jensen, der er ekspert i at styre den kompromisløse McConnel RoboCut.

Kontakt os

Vemas A/S    
Islandsvej 9   Telefon: 75 82 46 11
DK-7100 Vejle   info@vemas.dk

Åbningstider

  Lager / Salg Værkstedet
Mandag - Torsdag 7.30 - 16.00 7.30 - 15.45
Fredag 7.30 - 16.00 7.30 - 15.15
Lørdag  Lukket Lukket